Mug på din mad: Ved du, om du stadig må spise den?

Bliv klogere her.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det letteste svar er nej, jeg må ikke spise det, hvis der er mug på min mad. Det samme gælder naturligvis også for dig. Her kan du få svar på, hvorfor det er vigtigt, at du er varsom over for mug og skimmelsvamp på madvarerne. Det kan nemlig være farligt, men der er dog undtagelser.

Et gammelt husråd lyder, som denne journalist aldrig har fulgt, når der er mug på min mad, er, at man blot kan skære det synlige bort og så spise resten af brødet, osten eller, hvad det ellers skulle være. Drop det. Den holder ikke, og det har lektor Ulf Thrane ved Institut for Systembiologi på Danmarks Tekniske Universitet givet et fyldestgørende svar på i artiklen fra Videnskab.dk med samme emne. 

Han forklarer der i, at svampesporerne ofte er meget små og ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje. Det betyder også, at når der er synlig mug fra skimmelsvamp på en madvare, så kan du være ret sikker på, at svampesporerne strækker sig gennem hele fødevaren.

Derfor er det nemme svar: Nej, du må ikke spise det, når der er mug på din mad – heller ikke selv om du fjerner det synlige mug. Det er vigtigt, fordi mug og svampevækst i sidste ende kan slå dig ihjel – ikke direkte, men langsomt. Forklaringen følger.

Forkert opbevaring

Først er vi nødt til at se på, hvordan mug ofte opstår. En af de altoverskyggende årsager er ifølge Fødevarestyrelsen nemlig forkert opbevaring af madvarer.

Et let eksempel er brød. Det vil ofte blive muggent, hvis det ikke er pakket i tætsluttende emballage. Det skyldes, at svampesporerne kræver ilt for at vokse, og det kommer, når emballagen brydes.

Grøntsager kan også blive mugne, hvis de enten opbevares for fugtigt eller for varmt. For eksempel vil en agurk i et køleskab, der er for koldt, ofte blive påvirket af kondens i plastikemballagen, mens den kan mugne, hvis den opbevares på køkkenbordet, hvor der er masser af ilt og varme.

En vigtig pointe er desuden, at svampen forsvinder ved opvarmning, hvorfor det kan være svært at se synlig mug, men det findes stadig i varen.

Symptomerne

Hvis du alligevel spiser mad med skimmelsvamp/mug på, så er der en stor sandsynlighed for, at du vil føle dig syg. De mest almindelige symptomer på skimmel-syge er influenzalignende. Det vil sige hosten, halsonde, tilstoppet næse og lignende.

Det er heller ikke ukendt, at personer rammes af voldsomme og pludselige hovedpiner og koncentrationsbesvær. Af de mere alvorlige – og livstruende effekter – kan nævnes kræft og andre livstruende sygdomme.

– Jeg vil gerne starte med at sige, at man ikke direkte kan dø af at indtage mug. Undersøgelser har dog vist, at skimmelsvampe på fødevarer kan udskille giftstoffer, der kaldes mykotoksiner. Nogle af giftstofferne har langtidseffekter, der kan være kræftfremkaldende, hvis de hober sig op i for store mængder, siger lektor Ulf Thrane i føromtalte artikel hos Videnskab.dk.

Det må du gerne

Ifølge Altomsundhed.dk er dette Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til forbrugere angående mug på min mad – også på din.

Brød med mugpletter skal altid kasseres, mens saftige grøntsager og frugt skal det samme. “Det er særligt vigtigt, at du kun bruger faste og friske bær og frugt, når du laver syltetøj, saft, mos og most. Æbler og pærer kan indeholde svampegiften patulin, og det skal du især være opmærksom på, hvis du presser saft af frugterne” skriver styrelsen.

Ved forekomst på grøntsager og frugt, der ikke er særlig vandholdige, kan du faktisk nøjes med at fjerne den del, der er ramt af mug.

Syltetøj med mugpletter skal altid kasseres, da der kan være svampegifte i hele glasset med syltetøj. Det samme gælder i øvrigt for nødder.

På hårde oste kan du skære mugpletten plus én cm rundt om det angrebne sted af, men øvrige mælkeprodukter skal altid kasseres, hvis de er angrebet af mug.

Kød skal altid kasseres, hvis det er angrebet af mug. Det er ikke nok kun at fjerne den mugne del.

Pas på boligen

Et andet sted du i øvrigt så absolut heller ikke har lyst til at finde skimmelsvamp er i dit hjem. Det er sådan set også enormt farlig, fordi den kan gro steder, du ikke anede.

Teknologisk Institut oplyser, at det har omkring 800 individuelle sager årligt, som blandt andet omhandler forskellige scenarier af skimmelsvampeproblematikker i bygninger. Ofte rapporterer bygningsbrugere om gener, der viser sig at stamme fra gamle udtørrede skader.

Disse kan være enormt svære at finde, men Sofie Marie Kristensen, der er specialist i skimmelsvamp på Teknologisk Institut, har samlet en række gode råd, du kan følge både før og efter, skaden er sket. Sofie Marie Kristensen er i øvrigt helt enig i, at skimmelsvamp er farligt.

Rådene finder du i artiklen her Pas på denne skjulte fare: Luftvejsgener, hovedpine og træthed

Powered by Labrador CMS