Annonce
Motorvej helt spærret i sydgående retning: Melding om fastklemt efter uheld
Politiet er på vej.
Syd- og Sønderjyllands Politi er mandag eftermiddag på vej til motorvej E45 ved Christiansfeld. Vejen er spærret i sydgående retning, i begge spor, efter et trafikuheld.
Politiet oplyser, at der er én person fastklemt efter uheldet, og at bilister i området bliver ledt fra motorvejen ved <66> Christiansfeld.
Annonce
Vejdirektoratet oplyser, på Trafikken.dk, at uheldet er sket mellem <66> Christiansfeld og <67> Haderslev N.
Ifølge Vejdirektoratet er oprydningsarbejdet efter uheldet først overstået 13.00.