Motorcyklist kørte 120 km/t for stærkt – i by

Med 160 kilometer i timen, hvor 40 kilometer i timen kun var tilladt, stak en motorcyklist af fra politiet.

En motorcyklist ville ikke standse og stak af fra politiet søndag aften. Undervejs fjernede han nummerpladerne fra motorcyklen. Foto: Colourbox/ Genre
Offentliggjort Sidst opdateret

På Helsingevej i Frederiksværk var en motorcyklist ikke synderligt interesseret i at standse, da han blev kontaktet af en patrulje fra Nordsjællands Politi.

Det fremgår af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Klokken 21.04 henvendte en patrulje sig til motorcyklisten, der bare fortsatte med at køre. Det fik patruljen til at sætte efter.

Undervejs i eftersættelsen kørte motorcyklisten hele 140 kilometer i timen i en byzone, hvor den maksimale hastighed var 40 kilometer i timen. På trods af den høje hastighed formåede motorcyklisten også at tage nummerpladerne af motorcyklen.

Motorcyklisten – som var en 29-årig mand fra Frederiksværk – blev dog standset efter kort tid. Han blev sigtet for at overtræde færdselsloven.

Powered by Labrador CMS