Motorcyklist dræbt: Påkørte havareret bus

Foto: Colourbox.com (Modelfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

40-årig mand fra Greve kørte ind i bus, der ventede på at blive bugseret væk.

En 40-årig motorcyklist fra Greve er onsdag aften omkommet efter en trafikulykke ved indkøbscentret Waves i Greve. Manden påkørte en holdende bus. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Motorcyklisten, der bar hjelm, blev svært skadet ved sammenstødet. Han blev med ambulancehelikopter fløjet til Rigshospitalet, hvor han klokken 23.15 afgik ved døden.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS