Mortensaften – derfor spiser vi and og ikke gås som vi egentlig burde

Hvordan kan det være, at vi spiser and Mortensaften?

Med tanke på hvor meget gæs fylder i myten om Mortensaften er det interessant, at vi i Danmark nærmere spiser and end gås en gang om året hver Mortensaften den 10. november.

• Derfor fejrer vi halloween i Danmark
• Danske muslimer fejrer også jul

Det var jo netop gæssenes skræppen, der gjorde, at Morten Bist (også kendt som Martin af Tours) blev opdaget, da han gemte sig for at undgå at blive biskop.

Det var også gåsen, der af Morten selv blev udvalgt som det dyr, der hvert år måtte lade livet som straf for, at gæssenes skræppen havde gjort, at han blev tvangsvalgt som biskop. Alligevel ser du nok nærmere danskere spise and Mortensaften.

Historien om Morten Bisp

Selve navnet Mortensaften henviser til Morten Bisp (også kendt som Martin af Tours), der levede omtrentligt fra 315 til 397. Ifølge Denstoredanske.dk var Martin af Tours (i resten af denne artikel kendt som Morten) som romersk soldat i Gallien. Kristendom.dk skriver, at Morten stammede fra den del af verden, der i dag er kendt som det nuværende Ungarn.

Han meldte sig ind i den romerske hær 15 år gammel, og ifølge Kristendom.dk begyndte legenderne om ham at dukke op tidligt i hans liv. Således blev han hurtigt kendt for at have et varmt hjerte for de fattige, og derudover kunne han angiveligt både helbrede de syge og vække de døde til live. Det gav ham et ry for at være en hellig mand.

Gemte sig blandt gæs

Selve legenden om, hvorfor vi spiser mortens-gås, og dermed legenden om Mortensaften, stamme fra fortællingen om, at indbyggerne i den franske by Tours ønskede, at Morten skulle være deres nye biskop.

For at undgå at blive valgt til biskop valgte Morten at gemme sig blandt en flok gæs, men gæssene skræppede op, enten fordi de også ville have ham som biskop af Tours – eller fordi det virkede underligt for en flok gæs, at der pludsede kravlede en mand rundt mellem dem.

Det gjorde, at Morten blev opdaget, og med ét var legenden født. Morten blev, ifølge Kristendom.dk slet og ret tvunget til at påtage sig hvervet, og for at få en form for hævn, lod han gåsen straffe for tid og evighed. Legenden siger, at Morten foranstaltede, at alle hustande en gang om året skulle slagte og spise mindst én gås og spise den på den dag, hvor han blev afsløret. Det var hans hævn over de larmende gæs.

Fjerkræ i alverdens former

Det virker dog ikke til, at Mortens nag til gåsens skræppen har været den primære årsag til, at danskerne har spist gås. Det har snarere været praktiske foranstaltninger, hvis man skal tro på Else Marie Kofod, vicenationalsamlingschef i Dansk Folkemindesamling, der har talt med TV2 om danskernes forkærlighed for at spise gås.

– I perioden sen middelalder og frem til 1800-tallet havde rigtig mange bønder et mindre hold gæs. I november måned skulle man gøre op, hvor mange der fortsat skulle fodres på, sagde Else Marie Kofod til TV2.

Hun fortalte også, at gæssene blev slagtet sammen med så mange andre dyr i november. De blev til pølser, sylter og alverdens andre former for mad, på lige fod med blandt andet grisen. Gåsekød var dog mere ekslusivt end visse andre dyr, og det var derfor ikke alle bønder, der valgte selv at spise gås mortensaften. De solgte deres gæs i byen istedet, skriver TV2.

Men hvorfor and Mortensaften?

Spørgsmålet om, hvorfor vi i Danmark i dag hellere spiser and Mortensaften end gås Mortensaften er til gengæld ikke lige sådan at besvare.

Da TV2 talte med Bettina Buhl fortalte hun, at vi i Danmark har spist en del forskellige former for fjerkræ, herunder and Mortensaften. Rent logistisk kan det virke mere klogt at lave and eller kylling til en moderne dansk familie, der måske ikke er stor nok til at kunne sætte en gås til livs.

Bettina Buhl bemærkede også, at det før i tiden faktisk ikke var så let at få and heller. Andesteg har altså i sig selv været en luksusting, man sjældent fik at spise, fordi det ikke var lige sådan at skaffe.

– Med de store andelsslagterier bliver det imidlertid nemmere, da storproduktionen af andebryster betyder, at vi danskere kan begynde at være mere med på legen, fortalte Bettina Buhl TV2.

Står du i øvrigt i den situation, at du ikke ved, hvordan man laver and før Mortensaften, kan vi glæde dig med, at vi har opskriften klar på and til Mortensaften.