Morders ejendele sælges på auktion: Overskud går til ofre

En noget speciel auktion skal finde sted i Boston.

James ‘Whitey’ Bulger er idømt to gange livstid. Nu bliver ALLE hans ejendele solgt på auktion. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

James “Whitey” Bulger skal sidde i fængsel resten af sit liv. Stor-gangsteren er dømt for 30 anklagepunkter – heriblandt at stå bag 19 mord. Nu skal hans ejendele sælges på auktion – og overskuddet skal gå til ofrene for hans ugerninger.

Efter at have undveget politiet i imponerende 16 år blev Whitey endelig arresteret i en lejlighed i Santa Monica, Californien i 2011. Det er ejendele fra denne lejlighed, der nu skal sælges på auktion. Det bekræfter statsanklager-kontoret i Massachusetts, hvor Whitey tidligere huserede i en pressemeddelelse.

– Vi er glade for, at vi snart kan bortauktionere en betydelig del af Bulgers personlige ejendele, som endnu en milepæl i en vellykket retsforfølgelse, siger advokat Carmen M. Ortiz.

Ejendelene er lidt til den specielle type. Ud over de gængse påklædningsgenstande og elektronikdimser anno 2011 kan auktionarius også sælge en kopi af Stanley Cup-ringen, vinderne af den amerikanske baseball-liga modtager og en rotte-formet kop, som Whitey brugte til blyantholder.

Auktionen vil finde sted i juni måned i Bostons messecenter.

Powered by Labrador CMS