Mor holdte treårig fanget i skuffe - hele livet
Nu er hun blevet dømt
En kvinde fra Cheshire i England, er blevet idømt mere end syv års fængsel for at have holdt sin treårige datter låst inde i en skuffe, i tre år.
Datteren havde aldrig set dagslys, oplevet frisk luft, eller set et andet menneskes ansigt.
Barnet blev fundet stærkt underernæret, og ude af stand til at gå eller tale.
Annonce
Det skriver The Guardian.
Fødte i badekaret
Da pigen blev opdaget af moderens partner, var hun dehydreret og havde sammenfiltret hår.
Annonce
Moderen havde født hende i hjemmets badekar og holdt hende hemmelig uden at registrere hendes fødsel.
Hun blev efterladt alene i timevis, mens moderen gik på arbejde og tog sig af sine andre børn.
Retten hørte, at pigen aldrig havde modtaget en fødselsdags- eller julegave og ikke kendte sit eget navn.