Mor chatter på Facebook mens baby drukner i badekar

Moren havde mere travlt med at skrive på Facebook end at holde øje med sit lille barn.

Den 21-årige mor efterlod sin otte måneder gamle datter i badekaret selv.Foto: Parker County Sheriff’s Office
Foto: Parker County Sheriff’s Office

Offentliggjort Sidst opdateret

En mor fra Texas var på Facebook, mens hendes kun otte måneder gamle datter druknede i familiens badekar. Det skriver CBS News.

Den 21-årige mor fortalte politiet, at hun havde sat sin datter Zayla i badekarret og efterladt hende i et par minutter, mens vandet løb. Moren forklarede, at hun var blevet distraheret af et andet barn, Facebook Messenger og et TV, hvor lyden var skruet højt op.

Moren fortalte politiet, at hun skyndte sig at tjekke til sit barn, da hun indså, at hun havde glemt den lille pige i badekarret. Men moren fandt sin datter flydende bevidstløs i badekarret med ansigtet nedad.

Moren påstod, at hun havde prøvet at give pigen førstehjælp, men ikke vidste hvordan. Hun fortalte også politiet, at hun ikke kunne huske, om hun havde puttet proppen i badekarafløbet.

Men politiets efterforskning af sagen viser, at barnet var alene i mindst 18 minutter, mens moren havde travlt med at skrive med to personer på Facebook. Det var ikke muligt for redderne at genoplive pigen og hun blev erklæret død på hospitalet.

En retsmediciner har bekræftet, at pigen druknede. Moren er lige nu varetægtsfængslet. I hjemmet boede der flere andre børn som bliver passet af de sociale myndigheder.

Powered by Labrador CMS