Monsterregnvejr: Nu vælter lort op af kloakkerne
Der er målt utrolige regnmængder det sidste døgn.
Da Newsbreak.dk tidligt torsdag morgen var i kontakt med Klaus Larsen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, fortalte han, at der – indtil da – var indløbet rapporter om cirka 80 millimeter regn i Mols Bjerge.
I mellemtiden er de sidste rapporter indløbet, og de viser noget højere tal. Så høje, at der er målt over 100 millimeter nogle steder. Det er det samme, som halvdelen af den regnmængde, der plejer at falde i løbet af et helt efterår – altså på tre måneder.
I galleriet over artiklen kan du se, hvor og hvordan regnen faldt med størst kraft og billeder fra området. Og det er vildt.
Newsbreak.dks mand på Mols fortæller, at mange kloakker er tilstoppede og afføring med videre kommer ‘den forkerte vej’.
Lavtryk med fronter
Det var et lavtryk med fronter, der drev ind over Danmark.
“Her gik det nærmest i stå. Det har fået regnen til at vælte ned i mere end et døgn”, skriver DMI på sin hjemmeside.
Hvis du vil følge et regnvejrs udvikling, kan du gøre det hos DMI lige HER.
Og som Klaus Larsen udtrykte det tidligere, er der ingen bedringer i sigte.
– Der er gang i den på motorvejen fra Vest, som han udtrykte det.
Med det mente han, at regnvejret lader til at fortsætte – måske endda de næste 14 dage.