Annonce
Mødte op til køreprøve påvirket
En 27-årig kvinde mødte op til sin køreprøve på trods af, at hun var påvirket af hash.
Onsdag den 7. oktober 2020 skulle en 27-årig kvinde til køreprøve.
Da det blev tid, mødte hun op på Politigården i Rønne, hvorfra køreprøven skulle starte. Men det endte dog ikke med, at den 27-årige kunne glæde sig over at have bestået.
Det fremgår af døgnrapporten fra Bornholms Politi.
Annonce
Politiet anede nemlig, at kvinden var påvirket af euforiserende stoffer, da hun ankom til køreprøven.
Mistanken resulterede i, at hun fik taget en narkometertest. Den viste, at hun var påvirket af hash.
Hun blev derfor sigtet for at have kørt bil, mens hun var narkopåvirket.
Annonce
Den 27-årige blev anholdt med henblik på, at hun skulle have taget en blodprøve.
Politiet og den 27-årige afventer nu resultatet af den blodprøve.