Modemilliardær tæt på magten i netbutik

Modekoncernern Bestseller har nu opnået tilsagn om køb af aktiemajoriteten i Stylepit. Men gennemførelsen af købstilbuddet udskydes, fordi ikke alle godkendelser er i hus.

Bestseller har fået tilsagn om køb af aktier i Stylepit. Arkivfoto: Ernst Van Norde/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Modekoncernern Bestseller har nu opnået tilsagn om køb af aktiemajoriteten i Stylepit. Men gennemførelsen af købstilbuddet udskydes, fordi ikke alle godkendelser er i hus.

Efter lang tids tovtrækkeri mellem aktionærerne i den netbaserede tøjforretning, Stylepit, har den danske modegigant, Bestseller med Anders Holck Povlsen i spidsen, nu opnået tilsagn om køb af aktiemajoriteten.

Bestseller havde tilbudt at købe minoritetsaktionærernes aktier i Stylepit for 20 øre pr. aktie, svarende til en samlet pris for Stylepit på 150 mio. kr. Bestseller havde betinget sig, at man kom til at kontrollere mindst 50,1 pct. af aktierne.

Bestseller får accept på køb

Tilbudsperioden er nu udløbet, og Bestseller har fået accept på køb af så mange aktier, at man kontrollerer 58,95 pct. af aktierne og stemmerne i Stylepit. Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse fra modehuset onsdag.

Bestseller har imidlertid endnu ikke modtaget alle de nødvendige godkendelser fra konkurrencemyndighederne, og derfor er tilbudsperioden forlænget til den 10. december 2015 kl. 16.00.

Powered by Labrador CMS