Mode og tech er to modsætninger
Tech som smartwatches er designet af nørder for nørder. Men i fremtiden er mode og tech-industrierne nødt til at elske hinanden.
Mangler wearables bedre design for at slå igennem i den brede målgruppe? Ja! Vil de fleste kvinder svare. Det samme vil modebevidste mænd.
Elektronik du kan tage på, også kendt som wearable gadgets, eller bare ”wearables”, minder mest af alt om mandenørdet ingeniørarbejde i fodboldklubben.
Med meget få undtagelser har de ikke stil, men det vil ændre sig, når mode og wearables i fremtiden mødes, og udnytter hinandens styrker.
Indtil videre har salget af smartwatches ikke været prangende, men teknologi-interesserede er i højere grad begyndt at tage smartbands til sig, som eksempelvis Fitbit Flex, Garmin Vivofit, Nike Fuelband, Jawbone og Sony SmartBand. Men der er stadig langt til et egentlig modeprodukt.
Designet sælger
Modeindustrien har endnu ikke taget wearables til sig, men i USA begynder særligt iværksættere, at markere en ny dagsorden. Natasha Friis Saxberg fra Jyskebank.tv besøgt nogle af dem.
Baggrund: Wearbles – så meget vil de sælge
Tendensen er tydelig. God teknologi er nødt til at følges med lækkert design.
– Hvis ikke du kan lide armbåndet så køber du det ikke, uanset hvad det så end måtte kunne, lyder det fra professor Amanda Parkes fra MIT Media Lab, et research laboratorium under Massachusetts Institute of Technology.
Hun er således tydelig omkring, at teknologibranchen er nødt til at tænke design, og ikke kun teknik, hvis der for alvor skal sælges produkter.
Tasken oplader telefonen
Smartwatches og sportsarmbånd er allerede kendte wearables, men området er meget mere end det.
Eksempelvis JewlieBots, smykker som teenagere selv kan programmere efter eget ønske. F.eks. kan et tryk på knappen sende en vibration til veninde der sidder i selskabet. Vibrationen kan være aftalt til at betyde, at en smart fyr går forbi.
Der er også modetasken fra JonLou som kan oplade smartphonen eller ens tablet. Der er strøm nok til at oplade en iPhone 14 gange, inden JonLou selv skal en tur i opladeren.
Web-TV: Kom tæt på udviklingen inden for mode og tech i USA
Markedet for wearables vil eksplodere de kommende år. Analysehuset IDC anslår, at markedet vil have en vækst på 78 procent om året, frem til 2018 hvor der vil blive solgt omkring 112 millioner enheder om året. Producenterne af wearables er nødt til at tænke mode ind. I USA er det nemlig kvinder der står for 75 procent af indkøbene til hjemmet.