Mobning følger med ind i voksenlivet

Ny forskning viser, at mobning hænger ved i voksenlivet.

Har barndom og skoletid været præget af mobning, er der markant større fare for, at man også som voksen udsættes for mobning.

Det viser forskning fra Foca, der forsker i unges arbejdsliv.

– Der ses en klar risiko for, at det gentager sig, når man kommer ud i arbejdslivet, hvis man allerede som barn har været mobbet, siger seniorforsker Thomas Lund fra Foca.

Forskerne har analyseret data fra alle i årgang 1989 født i det daværende Ringkøbing Amt. I alt 3600 personer, som nu er omkring 25 år. Gruppen er fulgt og grundigt udspurgt i 2004, 2007 og 2010 og oplysninger kombineret med registeroplysninger, som om den unge har påbegyndt og gennemført en ungdomsuddannelse.

Resultaterne viser blandt andet, at drenge bliver oftere mobbet end piger, og måske knap så overraskende er voksne fra lavere socialgrupper mere udsat. Men også overbeskyttende forældre kan føre til mobning.

– Idéen med projektet er over en længere årrække at følge den fysiske og psykiske udvikling tæt hos en gruppe unge og se, hvordan negative livsbegivenheder påvirker deres tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Meget andet forskning på området har ikke fat i folk tidligt nok og følger dem ikke længe nok til at finde de rette sammenhænge, siger Thomas Lund.

Ifølge nyere tal fra Copenhagen Business School koster det samfundet omkring 105 milliarder kroner i udgifter og tabte skatteindtægter, at ti procent af en dansk ungdomsårgang marginaliseres og aldrig kommer i arbejde.

Ud over mobning så slår effekten af forældres skilsmisse eller misbrug klarest igennem hos drenge, lyder det videre.

I Landsforeningen Voksenmobning, Nej tak genkender formand Gitte Søndergaard mønstret med, at mobbede børn bliver mobbede voksne.

– Alle har en vilje i sig til at forfølge deres mål. Men hvis den knækkes ved mobning, og du ikke får den rette støtte i rette tid, så bliver det sværere at klare sig, siger hun.

Forskning viser, at mobning koster op mod ti milliarder årligt i sygemeldinger og pension.

– Det er logik for perlehøns, at en tidlig indsats er altafgørende. Alligevel har det her ikke den store politiske bevågenhed, siger Gitte Søndergaard.

/ritzau/