MobilePay med alvorlig advarsel
Vær særligt opmærksom, lyder det fra MobilePay, som giver tre råd
Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man pludselig får en SMS fra den forkerte.
Derfor har MobilePay nu sendt en advarsel ud til brugere af betalingstjenesten.
Sådan skriver MobilePay på Instagram.
Udgiver sig for at være barn
Svindlere er i højere grad begyndt at skrive til telefoner og udgive sig for at være vedkommendes barn, som har mistet sin telefon og skal bruge økonomisk hjælp.
Hvis man som forælder er i tvivl om, hvorvidt der er tale om svindel, eller om ens barn er i problemer, kommer MobilePay med tre gode råd:
Tre råd
Først og fremmest bør man ringe til det oprindelige nummer og ikke det "nye nummer" som bliver påstået. Man kan eventuelt også dobbelttjekke gennem en anden beskedtjeneste .
Dernæst bør man kigge på navnet på MobilePay. Hvis det ikke er personen man forventer, skal man ikke overføre penge.
Og sidst men ikke mindst bør man vente med at sende penge til man har fået fat personen, man regner med venter på en overførsel.