- Mit lille bitte barn
Signe Lindkvist og datter har en fælles interesse
Signe Lindkvist er her, der og alle vegne, og ved premieren på ’Viften’ mandag aften i Empire Bio dukkede hun op med sin elskede datter, Carla My.
- Mit lille bitte barn, hun er mit eneste, og jeg er meget glad for, at hun ikke allerede er flyttet hjemmefra, sagde hun til Newsbreak.dk og fortsatte:
- Fordelen ved at bo i København er, at børnene ikke har råd til at flytte, mente den 48-årige skuespiller og vært sammen med den 18-årige datter, der går i 1. G på Aurehøj gymnasium i Gentofte.
- Hun vasker mit tøj
Hvor dybt kærligheden stikker mellem mor og datter er, afslørede Carla My.
- Hun vasker mit tøj, og laver gerne mad til mig.
Mor og datter har en fælles interesse, når det gælder at optræde.
Gøglertypen
I fritiden dyrker Signes datter performance.
- Carla My er nok mere seriøs med skuespillet, mens jeg er mere gøglertypen. Så vi er nok lidt til den samme genre, og så er vi alligevel lidt forskellige, lød det fra Signe Lindkvist, der selv har nok at se til.
Lige nu står den på paneldeltager hos Mads og A-holdet samt Nørrebros Teater, hvor hun laver ’Late Night Lørdag’ med Huxi Bach og Thomas Warberg.