Annonce
Mistillidsvotum: Pape fastholder mistillid til Eva Kjer
Hvis det kommer så vidt, at der skal stemmes, så er De Konservative klar til at stemme for mistillidsvotum.
En samlet opposition har torsdag morgen formelt fremsat et forslag om mistillidsvotum til miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) efter kritik af beregninger i landbrugspakken.
Og skulle det komme så langt, at der skal stemmes i salen om mistillid til ministeren, så er De Konservative klar til at gøre det og dermed vælte ministeren.
Annonce
Det gør De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, klart over for pressen i forbindelse med De Konservatives gruppemøde torsdag formiddag. Han understreger dog, at der kan nå at ske meget inden onsdag.
Et scenarie, der spekuleres i, er, at Eva Kjer Hansen (V) selv vælger at trække sig, som det tidligere er sket, når et flertal ikke længere har tillid til en minister.
/ritzau/