Mister to stole til 80.000 kroner – stykket
Et gammelt opslag har pludseligt fået nyt liv på nettet.
For godt et år siden købte Troels Nygaard og familien et nyt hus.
Med det to nye, helt specielle Arne Jacobsens ægget, sælskind-betrukne stole til 80.000 kroner. Stykket.
De forsvandt – og har været væk siden.
Dengang skrev Troels Nygaard om tyveriet på sin Facebook-profil. Et opslag, der fik mere end 6.900 delinger.
Nu – altså godt et år efter tyveriet – bliver opslaget delt igen og igen. Pludseligt – og på kort tide – over 5.000 gange.
Det glæder Troels Nygaard.
– Jeg mangler stadig stolene, siger han til Newsbreak.dk.
Stjålet under flytning
Tyveriet skete under flytningen til det nye hus i Strøby Egede ved til Strøby ved Køge.
Efter et flyttelæs var afleveret, kørte sjakket tilbage til det gamle hus.
Det var tid til den flytte-øl, der skulle sætte punktum for arbejdet.
Sådan gik det ikke.
– Så går alarmen i det nye hus, fortalte Troels Nygaard i 2019 til Newsbreak.dk.
Otte minutter
Der er kun 4,5 kilometer mellem de to huse, så Troels og venner kører afsted. En tur, der kommer til at tage otte minutter.
De otte minutter var nok. Væk var de to nye stole – sammen med dem også to PH-lamper, der hver koster i omegnen af 15.000 kroner.
– Så de nåede kun at stå der et par timer, sagde Troels.
Ifølge Troels blev der hverken fundet fingeraftryk eller andre spor efter tyvene.
Der er da heller ikke sket noget i sagen. Ifølge Troels Nygaard er den henlagt hos politiet.
Ikke mere design
Tyveriet har sat sine spor hos Troels og familien.
– Vi har ikke fyldt huset med designervarer, siger han.
Og det er der en god grund til.
– Vi har fået en skræk i livet. Vi er bange for, det vil ske igen – at de måske vil komme, mens vi er hjemme. Vi har jo børn, siger Troels Nygaard, der dog glæder sig over, at han et år gamle efterlysning nu igen har fået liv på nettet.
I skrivende stund er opslaget delt mere end 15.000 gange.
– Så kan det være, vi får dem igen, slutter han.