Mistede kørekortet: Der var is på forruden

Det kan blive dyrt, hvis man ikke gider skrabe forruden fri for sne og is.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan blive dyrt ikke at skrabe bilens forrude fri for sne og is. Det har Newsbreak.dk tidligere berettet om.

– Det er rigtigt, is på bilruden kan koste en betinget frakendelse, har Kenneth Benfeldt fra færdselsafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi, tidligere fortalt til Newsbreak.dk.

Der er altså ingen gylden middelvej, hvor bilisten får et klip for forseelsen. (Hvad man får klip for, kan du til gengæld se i galleriet over artiklen). Det er enten eller.

I samme artikel kunne vi blandt andet også fortælle om den mand, der kørte med hovedet ude af vinduet for at kunne se. Det kunne han nemlig ikke gennem sin forrude. Og den går bare ikke.

Nu kan en norsk kvinde skrive under på, at det er lige sådan i vort broderland.

Dyrt dovenskab

En 36-årig kvinde har mistet kørekortet. Det er der som sådan ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige i denne sag er, hvorfor kvindens kørekort røg.

Det gjorde det fordi, hun ikke gad skrabe sne og is af bilens forrude. Og så, som man kan se på billedet, var det omend meget svært at se noget ud gennem den.

Billeder af kvindens bil valgte politiet i Agder nemlig at lægge op på Twitter.

Derfor valgte politiet så at tage kvindens kort fra hende. Det skriver det norsk TV2.

Du kan læse historien om, at også i Danmark snupper politiet kortet, hvis du ikke skraber din forrude HER.

 

 

Powered by Labrador CMS