Mistænkt for drab i Danmark: Endt på vild liste

En sag fra Danmark er endt på Interpols liste over eftersøgte, der har begået vold, drab og andre uhyrligheder på kvinder.

Sådan ser han ud, Mohammad Jahangery, der er efterlyst – mistænkt for drabet på sin hustru i Danmark. Foto: Interpol.
Sådan ser han ud, Mohammad Jahangery, der er efterlyst – mistænkt for drabet på sin hustru i Danmark. Foto: Interpol.
Offentliggjort Sidst opdateret

Interpol har netop udsendt en liste over personer, der er eftersøgt for vold mod kvinder.

På den findes Mohammad Jahangery, der er efterlyst – mistænkt for drabet på sin hustru i Danmark.

Du kan se billeder fra sagen – og den fulde liste – i galleriet over artiklen.

Artiklen fortsætter under videoen

Han er efterlyst på drab på en kvinde i Charlotteager i Hedehusene.

Kvinden blev sidst set i live 7. november 2018 og hun blev fundet død i lejligheden 11. november.

Senere blev Mohammad Jahangery fængslet in absentia, han er sigtet for drab og i december blev han så efterlyst.

– Ham vi leder efter er stadig efterlyst, og vi er meget interesserede i at snakke med ham, sagde politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi dengang til Newsbreak.dk.

Det er ikke lykkedes, og han befinder sig nu på Interpols liste over personer, der er efterlyst for forbrydelser mod kvinder.

Jahangery er af afghansk afstamning, er 182 centimeter høj og har mørkt hår og brune øje.

Powered by Labrador CMS