Annonce
Mistænkelig pakke fundet i etageejendom
En hel opgang i en etageejendom er blevet evakueret i Hørsholm, fordi der er fundet en mistænkelig pakke.
På Ådalsparkvej i Hørsholm er en hel opgang på i alt syv etager i en etageejendom netop nu evakueret.
Der er fundet en såkaldt mistænkelig genstand. Det oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.
Annonce
– Der er fundet en lille pakke, som vi ikke ved, hvad er, siger Palle Jørgensen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.
På grund af fundet har politiet kaldt efter Ammunitionsrydningstjenesten, der skal klarlægge, om pakken er farlig.
Politiet modtog alarmen om pakken lidt efter klokken seks mandag morgen.