Minister: Vi kan ikke tvinge folk til at bo på landet

Folk flytter fra land til by og efterlader sig et Udkantsdanmark, som har svært ved at holde gang i hjulene. Skoler må lukke, erhvervslivet rykker ud, og praktiserende læger drejer nøglen om.

Et stort flertal af danskerne erklærer sig i en ny meningsmåling parate til at vende udviklingen og give mere hjælp til yderområderne, og minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) er sådan set også klar til at hjælpe de truede landsbyer.

Men man kan ikke tvinge folk til at bo på landet, pointerer han.

»Der er ingen tvivl om, at der sker en urbanisering – folk flytter fra land til by. Men vi ophævede stavnsbåndet i 1788, så vi kan ikke tvinge folk til at blive boende i landdistrikterne,« siger Carsten Hansen.

Otte ud af ti danskere svarer i målingen, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten, at de gerne vil give ekstra støtte til udkantskommunerne, så der opretholdes eksempelvis skoler og praktiserende læger. Det skal gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landets yderområder.

Spørger man lektor Jørgen Møller fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning på Aalborg Universitet er løsningen klar: Flere af yderområderne skal have dødsstødet. Nogle kommuner har erkendt, at de små samfund ikke alle kan overleve, og lektoren forudser, at flere kommer til at følge efter i de kommende år.

»Der er kommuner, som så småt er begyndt at prioritere. Kommuner som Hjørring og Guldborgsund er længst fremme med at sige, at vi satser på nogle landsbyer, og så er der andre, vi ikke satser på,« siger Jørgen Møller.

Landdistriktsministeren mener da også, at det er kommunerne, der har »retten og pligten« til at prioritere og planlægge, hvor de vil udvikle, og hvor de ikke vil udvikle.

Men Carsten Hansen har ikke opgivet håbet for yderområdernes fremtid. Han fortæller, at regeringen allerede har iværksat en række tiltag, som skal skabe bedre balance i Danmark, og at en tværministeriel arbejdsgruppe nu skal undersøge, hvor der kan gøre mere.

»Det er vigtigt, at vi har forståelse for de vilkår, som vores borgere i landdistrikterne lever under, og hvad det er for nogle udfordringer, de står overfor. Derfor laver vi nu en undersøgelse, som skal munde ud i en handleplan for, hvad vi yderligere kan tage fat på,« siger ministeren.

Men sådan en analyse er spild af tid, mener Dansk Folkeparti.

»Den analyse kan vi godt springe over. De seneste år har vi ikke lavet andet end at besøge landdistrikterne, og uanset hvem vi besøger, er det de samme problemer, de fortæller om. Det handler om planlov, dårlig internet- og mobildækning, ringe chancer for at udlån til bolig og mangel på statslige arbejdspladser. Nu skal der handling til,« siger landdistriktsordfører Mette Hjermind Dencker (DF).

Hun afviser dog at støtte yderkommuner yderligere økonomisk, og heller ikke hos Liberal Alliance er landdistriktsordfører Leif Mikkelsen (LA) klar til sende ekstra penge til Udkantsdanmark.

»Man skal ikke begynde at lappe på en dårlig politik ved hjælp af forskellige støtteordninger, som andre så skal betale. Jeg ønsker ikke at lave særlige foranstaltninger for at få folk til at bo et sted, de ikke gider,« siger han.