Minister skubber kampfly-valg til næste år

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Beslutningen om, hvilket nyt kampfly Danmark skal købe, bliver først til næste år, siger forsvarsminister.

Den danske offentlighed må vente yderligere en tid, før det bliver afgjort, hvilket kampfly Flyvevåbnet skal have til at erstatte de slidte F-16-jagere.

På et samråd i Forsvarsudvalget torsdag meldte forsvarsminister Peter Christensen (V) ud, at det først bliver inden for de “næste måneder”.

– Sandsynligvis mest realistisk i starten af det nye år, lagde ministeren til.

Dermed skubber forsvarsministeren officielt den tidsramme, hans forgænger på posten, Carl Holst, meldte ud, da han tidligere på året varslede et typevalg ” i løbet af efteråret”.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS