Mine afleveret ved en fejl
En fejl er årsag til, at der nu er spærret af på Hanstholm Havn, hvor en mine er fundet
En mine af typen hornmine, som formentlig er fra Anden Verdenskrig, blev onsdag placeret på Hanstholm Havn.
Derfor kontaktede havnen politiet og anmeldte det besynderlige fund.
- Det er et udenlandsk fiskefartøj, der har anbragt det på havnen. Det kan jeg ikke sige mere om. Vi er også i gang med at undersøge hele forløbet, siger kommunikationsrådgiver ved Midt og Vestjyllands politi, Mette Quistgaard til Newsbreak.dk.
Skyldes fejl
Forsvarets minører har vurderet, at minen er funktionel, og den skal derfor transporteres ud under vand og sprænges.
Der ligger da også en fejl til grund for, at minen er end, hvor den er.
- Normalt vil man læsse det af længere ude og spærre af, og det er så ved en fejl ikke sket her. Derfor er vi også i gang med at undersøge forløbet, fortæller kommunikationsrådgiveren til Newsbreak.dk.