Annonce
Mindst 70 dræbt i jordskred: 100 savnes fortsat
Mindst 70 dræbt i jordskred i Myanmar
Der ledes stadig efter overlevende
Mindst 70 er blevet dræbt og over 100 savnes fortsat efter et jordskred lørdag eftermiddag ved en mine i den nordlige del af landet, skriver AP ifølge Wall Street Journal.
De fleste af ofrene var lokale, der ledte efter fragmenter af jade i en affaldsbunke ved minen, der ligger i den nordlige provins Kachin.
Annonce
Det er uklart, hvad der fik affaldsbunken til at kollapse.
Jade af fineste kvalitet
Området tæt på den kinesiske grænse er kendt for at indeholde jade af den fineste kvalitet. Salg af de eftertragtede jadesten vurderes at indbringe milliarder af dollar hvert år.
Annonce
Ifølge Wall Street Journal går hovedparten af pengene dog til personer og firmaer med tilknytning til det tidligere militærstyre.
BNB