Millionerne venter forude – så sandsynligt er det, at du vinder
Det er mange år siden, at der har været så mange penge i Lotto-puljen. Men hvor nemt er det egentlig at vinde den helt store gevinst? Det kigger vi nærmere på her - og giver dig en guide til de helt store gevinst.
Det er nok en meget god leveregel at notere sig, at kasinoet altid vinder. Så bliver man ikke skuffet.
Men omvendt er det nok de færreste, der tager ind i det forjættede land med kortspil, hasard-muligheder og rullende rouletter, uden at de håber på at vinde.
Men hvor sandsynligt er det egentlig, at du hiver flere mønter med hjem, i forhold til den kontantbeholdning, som du havde, da du gjorde din entre?
Det har vi kigget nærmere på – og du kan i galleriet herover se, hvor chancen for at vinde er størst. Så sandsynligt er det, at du vinder!
Lottopuljen har “sovet” i fem uger
Årsagen til den sammenligning er, at der i disse dage bliver sat Lotto-rekord.
Lørdag den 7. april vil det således være fem uger siden, at førstepræmiepuljen blev udløst – og det er en tangering. Hvis der ikke findes en kupon med de syv rigtige tal, så går puljen videre – og dermed er rekorden i hus.
Det betyder også, at selve puljen i øjeblikket er større, end den har været det i fire år.
– Tilbage i 2013 var der også fem uger, hvor puljen ikke blev udløst, men dengang nåede den helt op på 52 millioner kroner, fortæller Pernille Mehl, der er administrerende direktør hos Danske Spil, i en pressemeddelelse.
Danskerne taber 9.000.000.000 kroner årligt
Omsætningen på Lotto er ikke, hvad den har været, og derfor tager det lidt længere tid at bygge puljen op.
Men det betyder omvendt ikke, at danskerne ikke er glade for at spille for deres opsparede midler.
Ifølge en artikel på DR’s hjemmeside, taber danskerne omkring ni milliarder kroner årligt – og det tal er stigende.
Så meget desto mere er der jo god grund til at gå efter at vinde – og det hjælper vi dig altså med.
Kig og klik på billedet over denne artikel.
Kilder: Danske Spil, Dansk Magisterforening, DR og CasinoPenge.