Millioner til tre lotto-spillere

Foto: Søren Wesseltoft.
Offentliggjort Sidst opdateret

Tre lottospillere blev i går millionærer ved lørdagens trækning.

Har du spillet Lotto i Brande, i København SV eller via et PLUS abonnement, skal du tjekke din kupon.

Det kan nemlig være dig, der er en af de tre heldige spillere, som er blevet millionærer ved lørdagens Lotto-trækning. Og mon ikke det er en nyhed, som kan sætte ekstra gang i påskefrokosten?

To af spillerne har vundet hver 3.327.635 kroner. De deler nemlig 1. præmiepuljen i Lotto ved begge at have de syv vindertal på række.

Den ene har vundet på sit PLUS abonnement, hvor vedkommende automatisk spiller med hver uge – vinderen vil blive ringet op af Danske Spils kundeservice med nyheden.

Den anden har vundet på et spil købt hos Tips og Lotto, Borgbjergsvej i København SV.

Et tredje sted i landet sidder der endnu en nyslået Lotto-millionær. 1 million kroner er nemlig på vej til en spiller hos Kvickly i Brande. Lotto-spilleren vandt denne uges ekstra trækning.

Powered by Labrador CMS