Annonce
Milits belejrer præsidentpalads i Yemen
44 mennesker meldes dræbt i Aden, hvor Houthi-militsen har erobret præsidentpaladset.
Houthierne slår tilbage og har torsdag eftermiddag tilsyneladende vundet terræn ved den strategisk vigtige by Aden i det sydlige Yemen.
Sikkerhedskilder oplyser, at den shiitiske milits, som i januar erobrede magten, har belejret præsidentpaladset i havnebyen.
Annonce
44 mennesker meldes ifølge hospitalskilder dræbt under torsdagens kampe i Aden.
Vidner og beboere i havnebyen har tidligere torsdag bekræftet, at soldater er gået i land. Det benægter den yemenitiske regering imidlertid.
/ritzau/AFP