Annonce
Miley Cyrus for fræk til Sydamerika: Koncert aflyst
Miley Cyrus hitter verden over og er kendt for de frække sceneshows ved koncerter. Men det kommer de ikke til at opleve i Sydamerika.
Den Dominikanske Republik skulle have haft besøg af Miley Cyrus den 13. september i forbindelse med sangerindens tour “Bangerz”. Men regeringskommissionen i Den Dominikanske Republik har valgt at aflyse koncerten, skriver Se & Hør.
De frække moves fra Miley Cyrus er ifølge landets lovgivning så meget på kanten til at være direkte vulgært, hedder det i en erklæring:
Annonce
– Miley opfører sig på en måde, der strider imod det moralske kodeks i sådan et omfang, at det ellers ville blive straffet i henhold til den dominikanske lovgivning, forlyder det i følge ugebladet.
Hvad straffen ville være, hvis den 21-årige sangerinde gennemførte koncerten, er ikke oplyst.