Mikroplast kan være farligt: Sådan undgår du det

Mikroplast er formentlig noget, du har hørt om før – måske uden rigtigt at vide, hvad der er tale om.

Ikke nok med at det kan komme fra større produkter, der er produceret af plastik som eksempelvis bildæk, så findes mikroplast også i en del plejeprodukter.

Desværre har det vist sig, at mikroplast kan være en stor fare for dyrene i havet. Anderledes er det, om det også er farligt for mennesker.

Hvad er mikroplast?

Det er et bekendt faktum, at der i verdens have findes en del plastik. Det meste stammer formentlig fra skrald som plastikposer, plastikflasker og -dunke eller lignende.

De senere år er man også blevet opmærksom på en mere usynlig plast i havene, og det er mikroplast. Det er plaststykker, der er mindre end fem millimeter, hvilket også gør, at meget af det ikke er til at se.

Forskere har opdaget fænomenet ved at tage vandprøver fra forskellige steder i verden, og desværre er det blevet fundet stort set over det hele. Det kunne også skyldes, at det bliver transporteret rundt i verdens havene via strømmen.

Mikroplast deles op i to former: En primær og en sekundær. Den primære bliver bevidst brugt i størrelsen på mellem en til fem millimeter, mens den sekundære er udledt fra et større stykke plast.

Hvor finder man mikroplast?

Det er ikke entydigt, hvor mikroplast stammer fra, da det kan have mange oprindeligheder.

Dog har undersøgelser vist, at nogle af de største kilder er bildæk, vejstriber og skosåler. Når de slides, lægger det sig på veje og fortove. Dernæst bliver de små stykker skyllet i åer og vandløb, for derefter at ende i havene, af regnvandet.

Men mikroplast kan også stamme fra plejeprodukter som tandpasta, skrubbecreme og lignende, ligesom det også kan stamme fra maling, gummibelægning på legepladser og tøjvask.

Derudover kan mikroplast også stamme fra større stykker plast, der befinder sig i havene, som nedbrydes af sollyset og vandet.

Er mikroplast farligt?

Da mikroplast er småt, kan fisk og andre havdyr forveksle det med mad, derfor kan det ende i maven på dem. Hvis plastpartiklerne er små nok, kan de optages i dyrets organisme.

Når mennesker så er på fisketur og fanger en fisk, kan den fisk dermed indeholde de plastpartikler. Og da formålet med fisketuren formentlig var at have lidt godt til aftensmaden, ender det med, at vi indtager plastpartiklerne.

Plastik er lavet af råolie, ligesom at der kan være tilsat alle mulige stoffer, der på ingen måde er sunde for mennesker at indtage.

Derudover kan andre kemikalier, som er endt i havet også sætte sig fast på plaststykkerne, som ender i dyret – og til sidst ender i mennesker, hvis de spiser dyret.

Men der er fortsat forskning, der peger på, at mikroplast i for eksempel drikkevand ikke er farligt for mennesker. Verdenssundhedsorganisationen WHO har stået bag en undersøgelse, der viste, at mikroplast, der optages i kroppen gennem kosten, forlader kroppen igen efter at have passeret fordøjelsessystemet.

For dyrelivet tyder det ifølge forskning på, at der er en vis fare ved at indtage mikroplast.

Hvordan undgår jeg mikroplast?

Der er flere måder at undgå det på. Én af dem er udelukkende at købe tøj i naturmaterialer, da de ikke afgiver plast. Det samme gør sig gældende for skuresvampe, klude og børster. Hvis du vælger naturmaterialer, skulle det ikke afgive plastik.

I forhold til plejeprodukter er hovedreglen, at du kan gå efter produkter, der er Svanemærket eller mærket med EU-blomsten. Produkterne må nemlig ikke indeholde mikroplast, hvis de er mærket med de to mærker.

Desuden findes der en del smarte apps, der kan hjælpe dig med at blive klogere på, om de produkter, du køber, kan udlede plastik.

Generelt kan det også siges, at hvis du nedsætter dit forbrug af plastik, er du også med til at reducere risikoen for, at det udledes.

• Alle danskere skal have nyt affaldssystem
• Miljøstyrelsen anbefaler ny affaldssortering