Annonce
Michael Maze møder legende i VM-revanche
Michael Maze får VM-revanche mod den kinesiske bordtennislegende Ma Lin i København til august.
Michael Maze, Danmarks bedste bordtennisspiller gennem tiderne, får revanche for sit nederlag til legenden Ma Lin i VM-semifinalen i 2005.
Det gør han den 17. august i København, når Ma Lin kommer til Danmark som en del af Tsingtao Table Tennis Tour senere på sommeren.
Annonce
Det oplyser arrangørerne i en pressemeddelelse.
– Jeg glæder mig rigtigt meget til denne unikke event i Absalon. Det vil være fantastisk at få revanche mod en legende som Ma Lin, siger Michael Maze.
Kampen er hovedkamp ved en større bordtennisbegivenhed i Absalon, den tidligere Absalon Kirke.
Annonce
Ma Lin har vundet tre olympiske guldmedaljer og fem VM-titler.
/ritzau/