Michael Jacksons niece stukket ned

Yasmine Jackson, der er barnebarn af Michael Jacksons far, udsat for racistisk hadoverfald udenfor sit hjem i Las Vegas.

Offentliggjort Sidst opdateret

Yasmine Jackson, barnebarn af Joe Jackson og dermed niece til afdøde Michael Jackson, var den 30. maj udsat for et voldsomt racistisk motiveret knivoverfald tæt på sit  hjem i Las Vegas. Det skriver flere internationale medier. Heriblandt Daily Mail.

Hun blev stukket adskillige gange og hændelsen er gået viral, efter hun selv har delt billeder på Instagram af de snitsår, hun pådrog sig under angrebet.

”Jeg beder til gud om, at du bliver helbredt, såfremt du har nogen form for had til sorte mennesker i dit hjerte. Det her fortjente jeg ikke, det er der ingen, der gør,” skriver hun blandt andet i opslaget, der kan ses længere ned i artiklen.

Vær opmærksom på, det er barske sager.

Politiet modtog et alarmopkald om episoden klokken 14.15 lokal tid og blev ved ankomsten til gerningsstedet mødt af en mand, der fastholdt den formodede gerningskvinde.

Yasmin Jackson blev ifølge politiets rapport ført til traumecentret på Las Vegas University Medical Center, hvor hun blev behandlet for adskillet læsioner på kroppen og i ansigtet.

Hun skriver selv på Instagram, at hun blev truffet syv gange, og at angriberne under sin ugerning kom med racistiske tilråb.

Ifølge vidner startede hele missæren med, at gerningskvinden, der angiveligt er Yasmin Jacksons overbo, klagede over for høj musik og derefter kastede en kost efter sit offer. Situationen udviklede sig og endte med, at Yasmin Jackson stak af efterfulgt af overboen, der indhentede hende og begyndte at stikke og snitte i hende.

En forbipasserende mand så angrebet ske og reagerede hurtigt ved at stoppe og fastholde gerningskvinden. En anden mand stødte til for at hjælpe efter at have hørt Yasmin Jackson skrige. Kort efter ankom politiet.

Powered by Labrador CMS