Michael er træt og slidt: Modregnes 62.000 kr.

Citathistorie: Fagbladet 3F.

Michael Liesk på 64 år er træt og slidt. Men udsigten til at trække sig tilbage er absolut ikke lokkende.

– Jeg er jo træt, og jeg har ingen aftener mere, i hvert fald ikke på hverdage. Engang imellem kan der være noget, jeg skal, men så mærkes det næste morgen, hvor det er svært at komme op. Så det har konsekvenser, siger han.

Michael Liesk er murerarbejdsmand, og har været det i mange år. For halvandet år siden kunne han gå på efterløn. På grund af modregning for hans pension, ville efterlønnen blive lav. Han var klar over, at der var en modregning. Men ikke hvor meget.

– Jeg blev mega overrasket over, hvor lav min efterløn ville blive, siger han.

Michael Liesk stod til en modregning på 62.406 kroner om året. Hans efterlønssats var 17.366 kroner om måneden, da han ikke har timer nok til at opfylde udskydelsesreglen og derved opnå max efterlønssats. Men med en modregning på 5.200 kroner hver måned, skulle Michael Liesk klare sig for 12.166 kroner om måneden, før skat.

– Jeg er harm over det, når man samtidig ser, hvordan der uddeles gyldne håndtryk her og dér. Det er uretfærdigheden i det, der gør mig harm. Efter så mange år på arbejdsmarkedet er man tvunget til at æde af sine egne penge. Hvordan skal jeg kunne leve af det?, siger Michael Liesk.

Arbejder videre

På trods af udskiftning af en hofte i 2014 på grund af slid, har han besluttet at arbejde videre.

Medlemmerne i fagforbundet 3F har altid været blandt dem, der har gjort mest brug af efterlønsordningen.

Men i 2011 ville VK-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen have danskerne til at arbejde længere, og aftalte en ny tilbagetrækningsreform med Dansk Folkeparti og de radikale: Efterløns- og pensionsalderen skulle stige hurtigere, end det ellers var meningen, og efterlønsperioden skulle skæres ned fra fem til tre år. Samtidig skulle der modregnes hårdere for de pensioner, man måtte have.

Efter den gamle ordning kunne man udskyde efterlønnen i to år, og vente med at få efterløn de sidste tre år. Gjorde man det, kunne man slippe for modregning. Desuden var der et bundfradrag.

Den nye efterløn blev solgt til danskerne blandt andet med løfter om at efterlønnen stadig ville være en central del af tilbagetrækningssystemet i Danmark og at efterlønnen nu blev målrettet danskere med en lille pensionsopsparing. Det fremgik direkte af aftalen, som daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen stod bag.

Året efter fik danskerne mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit.

Vækker harme

I dag har 3F – i maj måned – 9.000 medlemmer som får udbetalt efterløn, ifølge jobindsats.

– Det harmer også mig, når jeg hører om historier som Michaels og andre, og hvor svært det er blevet at leve af efterlønnen med en hård modregning. For selv om efterlønnen i dag stadig er vigtig for tusindvis af vores medlemmer i 3F, så er den næsten kun en skygge af sig selv, sammenlignet med for 10 år siden, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse.

• Syv ud af 10 vil have særlig pensionsændring
• Disse grupper kan få feriepenge uden modregning

Hun har svært ved at genkende måden, som forringelserne i efterlønnen blev præsenteret på overfor danskerne.

– At den stadig skulle være en væsentlig del af tilbagetrækningssystemet og at den særligt skulle målrettes folk med en lav pensionsordning er et billede, der jo slet ikke holder i dag. Man oversolgte det, så forringelserne ikke lød så slemt. Men det blev slemt, siger Eva Obdrup.