Mette Frederiksen vil genåbne Irak-kommissionen
Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen (S), åbner nu for at genetablere Irak- og Afghanistan-kommissionens arbejde efter næste valg, efter den nytiltrådte Venstre-regering har nedlagt kommissionen, skriver Politiken.
Mette Frederiksen beskylder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for dårlig regeringsførelse:
»Man skal være villig til at lade sig undersøge. Det er et demokratisk problem, at det er her, Løkke-regeringen starter,« siger Mette Frederiksen til Politiken.
Det var Irak-kommissionens opgave at grave i grundlaget for, at Danmark deltog i krigen i Irak, og efter lukningen har medlemmerne af kommissionen kritiseret regeringens beslutning om at nedlægge kommissionen, fordi der angiveligt er gravet ny, interessant viden frem.
Oppositionspartierne hilser ifølge Politiken imidlertid Mette Frederiksens beslutning velkommen.
Dog siger Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen (DF), at det ville være en farce, hvis Irak-kommissionen er blevet lukket, for at den efterfølgende bliver åbnet igen.