Mette F. strammer op om Putin
Det er et dystert billede, som Mette Frederiksen tegner af en mulig russisk sejr i Ukraine, siger Hans Engell
Når statsminister Mette Frederiksen (S) lørdag siger, at hun ser en overhængende risiko for, at Rusland vil invadere andre lande, hvis Ukraine taber krigen, er det en væsentlig opstramning.
Sådan lyder vurderingen fra politisk kommentator Hans Engell.
- Fordi det trusselsbillede, hun tegner, er langt mere dystert, meget mere alvorligt og meget mere skræmmende i virkeligheden, end det vi hidtil har opereret med, siger han.
Overhængende risiko
Lørdag har statsministeren udtalt sig til flere medier på en international sikkerhedskonference i den tyske by München.
- Hvis Ukraine taber, risikerer vi, at hele Europa og hele Vesten taber. Jeg er selv ikke i tvivl. Jeg tror ikke, at Putin slutter med Ukraine. Så vil han gå videre til det næste land. Det mener jeg, at der en overhængende risiko for, siger hun.
Hans Engell understreger, at det ikke er uvant, at statsministeren har en hård retorik over for Rusland.
Blandt de strammeste
- Lige siden krigen startede i Ukraine, har Mette Frederiksen jo været blandt de allerstrammeste strammere, siger han.
Men udtalelserne er alligevel en stramning i forhold til tidligere.
Kommentatoren mener ikke, at udtalelserne nødvendigvis er et forsøg på at fastholde danskernes opbakning til, at Danmark hjælper Ukraine.
Bakker op om våben
Flere målinger viser ifølge Hans Engell, at danskerne generelt bakker op om eksempelvis at sende våben til det krigsramte land.
Men han mener også, at Mette Frederiksen er bevidst om, at nogle vælgere kan blive trætte af at høre om Ukraine, jo længere krigen varer.
- Der kan man sige, at det billede, hun tegner, bestemt ikke er et, som får folk til at lægge sig hen på sofaen. Tværtimod. Det er et meget skræmmende billede, hun tegner, siger han.
Pres på Danmark
Hans Engell forventer, at der kan komme pres på Danmarks prioritering af forsvarsområdet næste gang, der er topmøde i Nato.
Det skyldes, at Danmarks forsvarsbudget først forventes, at nå to procent af bruttonationalproduktet i 2030, som landene i Nato har forpligtet sig på.
- Det er så op til de to procent, som Nato anser for at være gulvet og ikke at være loftet, siger han.
Derfor mener han godt, at udtalelserne kan være et muligt signal om, at forsvarsbudgettet skal løftes ud over det, som regeringen allerede har intentioner om at gøre.