Mette F. mindes Ritt Bjerregaard

Ritt Bjerregaard har været en skelsættende figur i dansk politik, skriver Mette Frederiksen

Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks statsminister og formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen mindes sin tidligere partifælle Ritt Bjerregaard, der døde lørdag i en alder af 81 år, i en pressemeddelelse fra Socialdemokratiet.

- Ritt Bjerregaard var en af sin generations største politikere. Hun elskede at udfordre og at blive udfordret. Som politiker satte hun tydelige aftryk på udviklingen af det moderne Danmark, siger Frederiksen i pressemeddelelsen.

Inspireret og rørt mange

I 1970 blev Bjerregaard for første gang valgt for Socialdemokratiet til Odense Byråd. Året efter blev hun medlem af Folketinget. Et hverv hun sammenlagt bestred i 28 år.

- Som menneske har hun inspireret og rørt utallige i hendes egen og senere generationer. Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet, siger Frederiksen.

Havde mange ministerposter

Socialdemokratiet skylder Bjerregaard en stor tak for hendes indsats for partiet, fremgår det af pressemeddelelsen.

Igennem hendes politiske karriere var hun undervisnings-, social -og fødevareminister, gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe, EU-miljøkommissær samt overborgmester i København.

- Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet, siger Frederiksen.
- Få har som hun gennemboret det ene glasloft efter det andet, siger Frederiksen.

Mette Frederiksen

Mette Frederiksen, som er født den 19. november 1977 i Aalborg, er datter af typograf Flemming Frederiksen og pædagog Anette Frederiksen. 

Hun har datteren Ida Feline og sønnen Magne.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Nordjyllands Storkreds fra 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Omegns Storkreds, 13. november 2007 – 5. juni 2019.
Folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Københavns Amtskreds, 20. november 2001 – 13. november 2007.
Kandidat for Socialdemokratiet i Aalborg Østkredsen fra 2018.
Kandidat for Socialdemokratiet i Ballerupkredsen, 2000-2018.

Parlamentarisk karriere
Statsminister fra 27. juni 2019.
Formand for Socialdemokratiet fra 2015.
Justitsminister, 10. oktober 2014 – 28. juni 2015.
Beskæftigelsesminister, 3. oktober 2011 – 10. oktober 2014.
Næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe, 2005-2011.
Tidligere socialordfører, kulturordfører og ligestillingsordfører.

Uddannelse
Masteruddannelse i afrikastudier, Københavns Universitet, 2009.
Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007.
Student, Aalborghus Gymnasium, 1993-1996.
Byplanvejen Skole, 1983-1993.

Beskæftigelse
Ungdomskonsulent i LO, 2000-2001.
Publikationer
Medforfatter til bøgerne »Fra kamp til kultur – 20 smagsdommere skyder med skarpt«, 2004 og »Epostler«, 2003.
Udmærkelser
Modtog Ting-Prisen i 2012 og Nina Bang-prisen i 2002.

Kilde: Ft.dk
Powered by Labrador CMS