Mette F. melder ud om store bededag
Giver redegørelse fra Folketingets talerstol
Hvis Folketinget ikke står sammen om at lave reformer, er der ikke råd til ting som flere børn og ældre, bedre løn- og arbejdsvilkår, psykiatri og forsvar.
Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i sin redegørelse til Folketinget, som finder sted efter regeringsdannelsen.
Regeringen har eksempelvis foreslået at afskaffe store bededag som helligdag.
- Uden nye kilder til finansiering. Så går regnestykket ganske enkelt ikke op, siger Mette Frederiksen.
Manglende appetit
Mette Frederiksen remser op nogle af de store politikområder, der de kommende år skal postes mange penge i.
- I de kommende år vil vi investere i velfærd, i uddannelse, i sundhed og psykiatri. Og i forsvaret og vores fælles sikkerhed og tryghed, siger Mette Frederiksen og fortsætter:
- Fælles for de initiativer, jeg nævner her, det er, at de er forbundet med store udgifter. Men forslagene til, hvordan vi skal finansiere dem. Det fornemmer jeg, at der ikke lige er så stor appetit på.