Annonce
Metroen holder stille efter påkørsel
Metroen er stoppet ved Bella Centret i København, fordi en person er blevet påkørt og ligger under toget.
En person ligger torsdag middag under et tog ved Bella Centrets metrostation efter en påkørsel omkring klokken 11.30, oplyser Københavns Politi.
– De venter på, at strømmen blev slukket i skinnerne, og vi arbejder på stedet, hvor vi afhører chokerede vidner til påkørslen, siger vagtchef Henrik Brix til Ritzau.
Annonce
Der er nu slukket for strømmen i skinnerne, og op mod 20 personer fra Københavns Brandvæsen arbejder på at få personen ud, oplyser Peter Westh, operationschef i Københavns Brandvæsen til Ritzau.
Der er formentlig tale om en kvinde, oplyser politiet. Det er uvist, om kvinden fortsat er i live, og hvorvidt der er tale om en ulykke eller et selvmordsforsøg.
Det er ednu uvist, hvornår metroen kan begynde at køre igen.
Annonce
/ritzau/