Annonce
Metro drejer nøglen om i Danmark
Metro lukker tre varehuse i Danmark, mens to varehuse i Glostrup og Aarhus bliver solgt fra.
Metro lukker den danske del af selskabets forretning. Tre af Metros fem varehuse i Danmark lukkes derfor, mens varehusene i Glostrup og Aarhus er blevet solgt til selskabet Euro Cater. Det oplyser Metro i en pressemeddelelse.
Det er varehusene i København, Kolding og Aalborg, som lukker, og derfor skal omkring 400 medarbejdere se sig om efter et nyt job. Frasalget af de to varehuse i Glostrup og Aarhus betyder, at 300 arbejdspladser kan bevares.
Annonce
Lukningen af den danske forretning er ikke nogen overraskelse, da Metro allerede i september meddelte, at selskabet havde planer om lukke den danske forretning, der ikke længere var rentabel.
/ritzau/