Mere hæder til Märtha Louises datter

Leah Isadora Behn vinder stor pris for andet år på stribe

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag blev Norges mest indflydelsesrige influencere 2022 kåret ved den årlige 'Vixen Awards' i Oslo.

Og igen i år var der hæder til prinsesse Märtha Louises nu 17-årige datter Leah Isadora Behn. 

Det skriver blandt andet Dagbladet.

Gentog successen

Hun vandt nemlig, nøjagtig som det også var tilfældet for et år siden, prisen i kategorien 'Årets Beauty'.

- Da jeg var her for et år siden, anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Vi så alle, hvordan det gik. Men når jeg ser tilbage på året, der er gået, bliver jeg så glad. Det har udviklet mig meget, sagde hun blandt andet i sin takketale. 

Stor gruppe-krammer

Blandt gæsterne ved prisuddelingen var i øvrigt Leah Isadora Behns mor og to søstre, der tydeligt gav udtryk for deres glæde over hæderen til hende med en stor gruppe-krammer.

Leah Isadora Behn har for alvor har slået sit navn fast i kosmetikkens verden på de sociale medier.

Hun er desuden at finde i modelkataloget hos Norges største modelbureau 'Team Models'. 

Leah Isadora Behn, til venstre, får en kæmpe krammer af sin mor, til højre, og to søstre.
Leah Isadora Behn, til venstre, får en kæmpe krammer af sin mor, til højre, og to søstre.
Powered by Labrador CMS