Meghans far sviner Oprah til

Thomas Markle mener Oprah Winfrey har udnyttet en svag Harry

Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Hertuginde Meghans far, Thomas Markle, lægger ikke fingre imellem i et nyt interview i det australske TV-program '60 minutes'.

Her falder talen blandt andet på Harry og Meghans Oprah Winfrey interview og i den forbindelse får den amerikanske talk-show mogul nogle ganske seriøse hug.

Udnytter svag Harry

Det skriver blandt andet TMZ.

- Jeg har tre ting at sige. For det første tror jeg, Oprah Winfrey 'leger' med Harry og Meghan. Jeg tror hun udnytter dem til at opbygge sit netværk og sine shows og jeg tror, ​​hun udnytter en stærkt, svækket Harry og har fået ham til at sige ting, man bare ikke siger på TV, siger Thomas Markle blandt andet i interviewet.

Ligeglad med eventuelt søgsmål

Han nævner også, at Oprah Winfrey givet vis er uenig i hans påstande, og at hun nu måske vil sagsøge ham.

- Men jeg er ligeglad, siger han.

Thomas Markle fortæller også, at han fik nyheden om, at Harry og Meghans barn nummer to, Lilibet, var kommet til verden nøjagtig som offentligheden fik den. Nemlig via den officielle erklæring fra de nybagte forældre.

Familien kigger næppe forbi

Desuden, at han oplever, hans datter og svigersøn fjerner sig fuldstændig fra deres familier.

- De er pludselig helt alene. Deres store hus har sikkert plads til mindst 20 personer, men de bor bare fire i det. Og der kommer næppe noget familie forbi i den nærmeste fremtid, siger han.

Hertuginde Meghan har ikke været på talefod med sin far siden kort tid inden hun blev gift med prins Harry den 19. maj 2018.

Se flere fotos i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS