Medier: Vestager bliver konkurrencekommissær

Vestager ser ud til at få en stor og magtfuld kommissærpost. Foto: GEERT VANDEN WIJNGAERT/AP
Offentliggjort Sidst opdateret

Margrethe Vestager bliver udnævnt til konkurrencekommissær i EU-Kommissionen, erfarer flere medier.

Valget af Margrethe Vestager som dansk EU-kommissær ser ud til at bære frugt. Det lader nemlig til, at den tidligere økonomi- og indenrigsminister bliver tildelt en af de tungeste poster i EU-Kommissionen.

Vestager får således den magtfulde post som konkurrencekommissær, erfarer Berlingske og TV 2 Nyhederne.

Posten bliver betegnet som en af de tungere økonomiske poster i EU-Kommissionen.

Vestager skal dog først godkendes af EU-Parlamentet sammen med resten af den nye kommission, som efter planen skal tiltræde 1. november.

Den kommende kommissionsformand Jean-Claude Juncker offentliggører navnene på posterne onsdag.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS