Medie: SAS-folk strejker i Kastrup

257 primært danske piloter og stewardesser i SAS er blevet forflyttet til SAS’ nye og billigere datterselskab, der er baseret på det tidligere Cimber, som SAS købte i december. BV: ARKIV:SAS-huset i Kastrup lufthavn (Foto: Malte Kristiansen/Scanpix 2015)
Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge tv2.dk har flere SAS-medarbejdere i Københavns Lufthavn tirsdag formiddag nedlagt deres arbejde.

Tirsdag formiddag har SAS-medarbejderne i bagagehåndteringen i Københavns Lufthavn i Kastrup nedlagt deres arbejde, skriver tv2.dk.

Ifølge SAS’ informationschef, Trine Kromann Mikkelsen, er der tale om en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

– Og vi har bedt de faglige repræsentanter om straks at få folk tilbage i arbejde, siger Trine Kromann Mikkelsen til tv2.dk.

Ifølge hendes oplysninger drejer medarbejdernes utilfredshed sig om en aftale, man indgik i efteråret 2014.

– Men det er en aftale, vi indgik i enighed, så det er helt uacceptabelt, siger hun.

Indtil videre giver arbejdsnedlæggelsen anledning til forsinkelser på SAS-flyene, men der er endnu ingen meldinger om aflysninger, skriver tv2.dk

Men det kan der komme, hvis arbejdsnedlæggelsen trækker ud, lyder det fra SAS.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS