Medie: Kevin vender tilbage til Formel 1

Ifølge Ekstra Bladet har Kevin Magnussen indgået en flerårig aftale med Formel 1-holdet Haas

Kevin Magnussen er tilbage.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der kommer igen til at være en dansker i feltet i motorsportens kongeklasse.

Ifølge Ekstra Bladet kommer Kevin Magnussen nemlig atter til at tørne ud for Formel 1-holdet Haas.

Ifølge avisen har danskeren underskrevet en flerårig aftale med holdet.

Det sker ugen inden, at 2022-sæsonen går i gang med et grandprix i Bahrain.

Russer fyret

Den usædvanlige timing har afsæt i Ruslands invasion af Ukraine.

Som følge af invasionen er russeren Nikita Mazepin blevet fyret hos Haas, som dermed mangler en teamkammerat til Mick Schumacher.

Det ser altså ud til at blive Kevin Magnussen.

Danskeren debuterede i Formel 1 i 2014, da han kørte for McLaren. I 2016 rykkede han over til Renault, før han i perioden 2017-2020 kørte for Haas.

Powered by Labrador CMS