Annonce
Medie: Auken skrider fra Radikale Venstre
Hun søger ifølge Ekstra Bladet over til Socialdemokratiet
Radikale Ida Auken forventes at melde sig ud af partiet Det Radikale Venstre for at blive socialdemokrat.
Det skriver Ekstra Bladet fredag morgen.
Ifølge Ekstra Bladet har Ida Auken allerede meddelt den radikale leder Sofie Carsten Nielsen, at hun melder sig ud af folketingsgruppen og partiet.
Annonce
I stedet vil Ida Auken gå over til Socialdemokratiet.
Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ida Auken.
For blot fem dage siden smuttede også Jens Rohde fra partiet og er nu blevet løsgænger i Folketinget.
Annonce
Ida Auken er for øjeblikket sygemeldt med stress.