Mcilroy satte vild rekord

Rory McIlroy. Foto: STREETER LECKA/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Rory Mcilroy satte rekord og spillede karrierens bedste runde, da PGA-turneringen var forbi North Carolina.

I tredje runde af den amerikanske turnering leverede Mcilroy en fantastisk omgang golf, da han gik hele 11 slag under par. En flot præstation i det hele taget, og specielt når man tager i betragtning, at det er nordirerens bedste runde i karrieren nogensinde.

Tilmed satte han banerekord med hele 11 birdies på vejen mod det fornemme resultat, der i sidste ende lød på 61 slag for runden.

»Det handler om det mentale. Du forestiller dig de gode slag, du visualiserer linjerne, når du putter, og du går ikke i vejen for dig selv. Du lader det bare ske,« lød forklaringen på det flotte resultat fra rekordmageren selv

Inden den sidste runde af PGA-turneringen i North Carolina fører Mcilroy med i alt 18 slag under par. Amerikanske Webb Simposon følger tættest efter med 14 slag under par.

Powered by Labrador CMS