MC-betjent snupper tre med vilde hastigheder

"Vi kan godt følge med".

Tre vanvidsbilister blev snuppet på 37 minutter. Af samme betjent. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

På en god halv time snuppede samme motorcykel betjent tre bilister, der i den grad havde for meget fart på.

Nu har de så ikke kørekort – medmindre de består, den køreprøve de nu alle skal op til.

Det fremgår at et tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Her skriver politikredsen, at betjenten på Sønderborgmotorvejen altså snuppede de tre bilister, der alle kørte over 160 kilometer i timen.

En var endda et godt stykke over. Som politiet skriver:

“Selvom højeste hastighed var 179 km/t., kan vi nu godt følge med”.

Firdobling af vanvidsbilister

Siden krisen begyndte at gøre sit indtog i Danmark, er der taget mange bilister.

Det oplyser Rigspolitiet på sin Facebook-side.

Landets fotovogne og stærekasser har siden de første cirka 14 dage blitzet cirka 13.500 fartsyndere.

Af dem står omkring 1.500 til et klip i kørekortet, og cirka 250 får frakendt kørekortet.

På Mors blev en af de værste fartsyndere målt til 229 kilometer i timen i en 70-zone, mens en anden blev målt til 239 kilometer i timen på Køge Bugt Motorvejen.

Tal fra Vejdirektoratet viser desuden, at markant flere kører for hurtigt i de større byer, end før coronavirus/covid-19 for alvor ramte Danmark.

Kæmpe stigning

Andelen af bilister, der kører for stærkt, når de passerer os, er næsten fordoblet sammenlignet med perioden, før Danmark lukkede ned.

“Og for at det ikke skal være løgn, er andelen af vanvidsbilister firedoblet – og nej, det er desværre ikke en forsinket aprilsnar”. skriver Rigspolitiet.

Powered by Labrador CMS