Mathias løb ind for at få folk ud af bygningen

Tirsdag formiddag væltede gavlen til en bolig i Esbjerg

En hus gavl er væltet i Østergade i Esbjerg. Foto: Peter Langwithz Smith.
En hus gavl er væltet i Østergade i Esbjerg. Foto: Peter Langwithz Smith.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i billedgallerietherover

Mathias Jensen sad tirsdag formiddag i sit hjem på Østergade i Esbjerg og spillede computer, da væggen foran ham pludselig slog revner.

Tapetet blev revet itu for øjnene af ham, og revnerne voksede sig større, mens en smuldrende lyd fik ham til at indse, at det her var alvor.

-Jeg gik i panik, men da jeg kom ud af huset, løb jeg ind igen, fortæller han til Newsbreak.dk.

For selvom Mathias Jensens hjerne var gået i flugt-modus, indså han, at der var andre i bygningen.

21-årige Mathias Jensen råbte alle ud af huset. Foto: Peter Langwithz Smith
21-årige Mathias Jensen råbte alle ud af huset. Foto: Peter Langwithz Smith

Han stod derfor blot ude på gaden i 10 sekunder, før han løb  ind i opgangen for at advare dem.

-Så råbte jeg bare ”Ud ud! Kom ud, væk nu!”

Ud af kroppen oplevelse

Ude foran var nogen i gang med at grave en sokkel ud. Og det er åbenbart gået galt.

Heldigvis gik det ikke værre end at en ydervæg til stueetagen brød ned. Og alle kom ud efter Mathias Jensen havde råbt dem op.

Bygningen på Østergade i Esbjerg. Foto: Peter Langwithz Smith.
Bygningen på Østergade i Esbjerg. Foto: Peter Langwithz Smith.

-Det er virkelig en ud af kroppen-oplevelse. Men det kunne være endt værre, fortæller han.

Da Newsbreak træffer ham, ved han ikke, hvad han nu skal andet end blot at blive og kigge lidt længere på det store hul i væggen.

Huset vælter

Udenfor i sin have stod Karina Toft, og talte i telefon med sin datter, mens hendes mand Ken Toft var ved at fjerne mælkebøtter i deres have, som ligger lige op til boligen, hvor muren væltede.

Karina Toft var vidne til at gavlen styrtede ned. Foto: Peter Langwithz Smith.
Karina Toft var vidne til at gavlen styrtede ned. Foto: Peter Langwithz Smith.

De stopper begge op, da de kan høre høje, dybe knagelyde. Pludselig råber manden:

– Det vælter!

– Hvad vælter, nåede Karina Toft at svare inden manden svarede:

– Huset vælter!

Store revner

Hun løb hen, og da var alene det nederste tilbage af muren. Herefter væltede det resterende stille og roligt, mens puds faldt ned og spredte sig i området.

Mens Karina Toft stod og kiggede på den væltede væg, begyndte husmuren at slå revner som lyn.

Det var også tydeligt, da Newsbreak.dk var på stedet, at flængerne tog til, og flere klodser var ved at falde ned.

Karina Toft var vidne til at gavlen styrtede ned. Foto: Peter Langwithz Smith.
Karina Toft var vidne til at gavlen styrtede ned. Foto: Peter Langwithz Smith.

Og selvom Karina Toft ikke er bekymret, så tænker hun over, om det kan få konsekvenser for hendes bolig.

– Jeg tænker da på det ja. Men jeg tænker mere på dem der bor derinde, siger hun til Newsbreak.dk.

Se flere fotos i billedgalleriet over denne artikel

Powered by Labrador CMS