Matas’ salg stagnerer

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Foreløbig er der ikke de store tegn i Matas’ årsregnskab, at de danske forbrugere har fået mere mod på at bruge lidt flere penge på cremer og pudder.

Omsætningen stagnerer, mens Matas-kæden til gengæld er blevet lidt bedre til at tjene penge. Nettoomsætningen for det forskudte årsregnskab blev 3.433,3 millioner kroner mod 3.344,5 millioner kroner året før, mens årets resultat lander på 340,3 millioner kroner mod 248,9 millioner kroner.

Materialistkæden Matas (der egentlig står for Materialisternes Aktieselskab) består af 294 butikker i Danmark og to i Sverige. Heraf er de 273 butikker ejet af Matas selv, som har hovedkontor og centrallager i Allerød nord for København.

Den britiske kapitalfond CVC Capital Partners er største aktionær i kæden.

Powered by Labrador CMS