Massiv politikontrol: Her slår de til

I de kommende uger er politiet massivt til stede ved skoler i forbindelse med den kommende skolestart.

Politiet vil foretage kontroller i forbindelse med skolestarten de kommende fire uger. Klik videre og læs om de forholdsregler, du bør tage dig. Foto: Scanpix
Politiet vil foretage kontroller i forbindelse med skolestarten de kommende fire uger. Klik videre og læs om de forholdsregler, du bør tage dig. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

I de kommende uger vender børnene tilbage til skolen, som de har haft en god, lang sommerferie fra. Det betyder også at vejene til og fra skole bliver mere trafikeret.

Igen i år er politiet til stede og udfører kontroller, så de sikrer sig at alle de yngre trafikanter kommer sikkert i skole. Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Stopper bilister

Er du én af de mange forældre, der i ugerne 32, 33, 34 og 35 skal bringe dit barn i skole, kan du ligeså godt vænne dig til, at der vil være meget politi.

Det er i sikkerheds øjemed, at politiet landet over foretager kontroller i forbindelse med skolestart.

– Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Hvert år stopper vi desværre alt for mange bilister, der kører for stærkt, som har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn eller som undlader at respektere diverse forbudsskilte ved skolerne. For sikkerhedens skyld gennemfører vi også kontroller i år, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Ingen trafiksyndere

Politiet vil anvende manuelle kontroller og Automatisk Trafikkontrol for at undgå de mange trafiksyndere.

Fokuspunkterne for politiet ved kontrollen er foruden bilernes hastighed også om alle i biler er fastspændt, forældres adfærd i trafikken i forhold til parkering, når de afleverer deres børn og skolepatruljernes arbejde, som skal gøre det endnu mere sikkert for børn at krydse en vej.

Træn dit barn

Desuden opfordrer politiet alle forældre til at træne børnene i at bevæge sig i trafikken.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Politiet anbefaler, at man starte med at træne vejen til skole til fods. Det gør det nemmere for barnet at lære alle de vigtige ting, som at se sig for inden man krydser vejen og sikre sig, at bilerne holder stille, når man går overfor grønt.

Desuden skal forældre være opmærksomme på, at mobiltelefonen ikke hører til i trafikken. Det skal pointeres overfor barnet.

Du kan læse om de andre gode råd i galleriet ovenfor.

Powered by Labrador CMS