Måske den første nogensinde

Norske kronprins Haakon kan blive historisk på grund af sine madvaner

Offentliggjort Sidst opdateret

Norges kommende konge, kronprins Haakon, kunne den 20. juli fejre 50 års fødselsdag, og i den forbindelse sætter norsk Se og Hør fokus på, hvordan han er privat.

Et tema er kronprinsens madvaner.

Bekræfter på tv

Ifølge det norske medie har Haakon tidligere fortalt, at han har droppet kød, og i det sidste afsnit af NRK-serien 'På tykk is', hvor man følger kronprinsen på ekspedition i Grønland, bliver han spurgt, om det stadig holder stik.

- Ja, lyder svaret.

Kronprins Haakon
Kronprins Haakon

Ikke den eneste

Dermed kan han ifølge Se og Hør, hvis han fortsætter stilen, blive den første monark i Europa, der er vegetar.

Mediet skriver også, at Haakon ikke er den eneste i den kongelige familie, der ikke spiser kød.

Det gælder også for såvel hans storesøster prinsesse Märtha Louise samt hendes forlovede, den amerikanske shaman Durek Verrett.

Powered by Labrador CMS